2-10 års garanti på alle møbler
Fri fragt over 4.995,- (ekskl. moms)
I dag, onsdag, åbent fra 09:00 - 17:00
Ring på 76 84 40 80
Alle indlæg

Hvad er ergonomi og hvorfor er det vigtigt?

Hvis du er i tvivl om, hvad ergonomi er og hvorfor det er vigtigt, bør du læse med videre herunder.

For god ergonomi på arbejdspladsen, eller på kontoret derhjemme, er essentielt for både at forebygge og udbedre muskelsmerter og værne om kroppens sundhed. Derudover kan gode ergonomiske arbejdsforhold være fordrende for et bedre arbejdsmiljø, færre sygedage og større produktivitet.

 

Hvad er ergonomi?

Ergonomi er læren om, hvordan kroppen fungerer og bevæger sig, når man udfører et arbejde. Ordet ergonomi kommer af de græske ord ‘ergon’ og ‘nomi’, som betyder hhv. ‘arbejder’ og ‘kyndig’. Ved at have viden om ergonomiens betydning, kan man sikre, at dem som udfører arbejdet ikke bliver unødigt belastet.

Altså bruger man ergonomiens teori og praksis til at forebygge og udbedre de skader, som der kan opstå gennem for ensformige og uhensigtsmæssige arbejdsprocesser. Derfor er de ergonomiske forhold en vital del af det fysiske arbejdsmiljø.

Specielt stillesiddende arbejde kan være slemt i forhold til at udvikle kroniske muskelsmerter, grundet dårlig ergonomi.

 

Ergonomi på arbejdspladsen – Derfor er den vigtig for arbejdsmiljøet

I alle jobs er ergonomien vigtigt. Det er bl.a. også derfor, at Arbejdstilsynet har lavet ergonomiske vejledninger til arbejdspladser indenfor alle brancher.

Disse vejledninger kan findes på deres hjemmeside, hvor de kaldes for AT-vejledninger.

Uanset hvilken type job man har, vil kroppen blive slidt på den ene eller på den anden måde. For selvom man måske tænker, at hårdt fysisk arbejde slider mest på kroppen, skal man ikke undervurdere hvilken effekt det har, når man arbejder monotont og stillesiddende. 

Det betyder nemlig, at præcist de samme muskler aktiveres dag ind og dag ud, hvilket let kan forårsage kroniske smerter.

Derfor er det vigtigt, at man tænker over ergonomi, så man passer bedst muligt på sine ansatte.

Specielt ryggen er særligt udsat, hvis man ikke tænker over ergonomi eller har dårlige ergonomiske forhold. Faktisk viser tal fra Danmarks Statistik også, at lænderygsmerter betragtes som den mest udbredte sygdom i Danmark. Samtidig er det også den sygdom, som er årsag til flest lægebesøg og sygedage.

Derfor kan en investering i bedre ergonomiske forhold på arbejdspladsen, hurtigt vise sig at være en god investering at lave.

Samtidig peger studier også på, at bedre ergonomiske forhold giver en øget produktivitet, samt en øget kvalitet af arbejdet.

Derfor er der nærmest ingen rationelle argumenter for ikke at prioritere sine medarbejderes ergonomiske forhold højt. Dels sender det et godt signal om, at I som virksomhed prioriterer jeres medarbejdere – men det vil også kunne mærkes på jeres egen bundlinje.

Med færre sygedage, samt mere produktive medarbejdere, har den investering i ergonomiske forbedringer altså hurtigt betalt sig selv ind igen.

 

Sådan skaber I en mere ergonomisk arbejdsplads

Med alle de fordele in mente, giver det ikke mening ikke at understøtte udviklingen af en mere ergonomisk arbejdsplads. Uanset hvilken type arbejdsplads I er, vil der altid være ting I kan justere på, for at gøre arbejdspladsen mere ergonomisk.

  • Sørg for kontorstole og skriveborde der er justérbare i højden
  • Hvis medarbejderen arbejder hjemme, understøt da en mere ergonomisk arbejdsplads i hjemmet, ved at stille inventar til rådighed eller yd tilskud til at medarbejderen selv kan købe inventar.
  • Hvis I er en arbejdsplads med mange tunge løft, sørg da for at kortlægge arbejdsgangen, med henblik på at nedbringe belastningen mest muligt
  • Udskift, i det omfang det er muligt, siddende møder med walk-and-talks

Find inventaret til en mere ergonomisk arbejdsplads hos KontorZonen

Det er vores håb, at I kan finde alt hvad I skal bruge til at skabe en mere ergonomisk arbejdsplads her hos os. Vi har et bredt udvalg af møbler og tilbehør til kontoret, som alle kan findes i rigtig god kvalitet og til super skarpe priser.

Vi har også et bredt udvalg af ‘upcyclede’ møbler, som vi tilbyder til en endnu skarpere pris, selvom kvaliteten stadig er rigtig god.

 

Udforsk vores brede udvalg og find lige akkurat det I står og mangler.

Vælg venligst om du er erhverv eller privat

usercartcrosschevron-uparrow-left
Indkøbskurv
Der er ingen produkter i kurven!
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram