2-10 års garanti på alle møbler
Fri fragt over 4.995,- (ekskl. moms)
I dag, onsdag, åbent fra 09:00 - 17:00
Ring på 76 84 40 80
Alle indlæg

Guide: Sådan vælger du den bedste kontorstol i 2022

Hvis du sidder meget ned i løbet af dagen, er det super vigtigt, at du har den bedste kontorstol til din krop og fysik. At sidde ordentligt har mange positive effekter på både krop, humør og produktivitet, hvorfor man virkelig bør prioritere en ordentlig kontorstol.

Hvis du er i tvivl om, hvad du skal overveje inden køb af kontorstol, har vi derfor lavet denne guide, hvori vi prøver at komme ind på alle de vigtige aspekter, når den bedste kontorstol skal vælges.

Læs med videre og bliv klogere på, hvordan du vælger den kontorstol der er bedst for dig og din krop.

 

Derfor er det værd at betale for den bedste kontorstol for ryggen

Hvis man arbejder på kontor, vil man tilbringe uanede mængder tid i en kontorstol. Og er den du sidder i ikke specielt god, vil du hurtigt kunne risikere at blive hæmmet af det. Udover at det hæmmer livskvaliteten ganske markant at have ondt i ryggen, hæmmer det også arbejdsproduktiviteten.

Tal fra Danmarks Statistik viser da også, at lænderygsmerter betragtes som den mest udbredte sygdom i Danmark. Samtidig er det også den sygdom, som er årsag til flest lægebesøg og sygedage.

Derfor kan det hurtigt vise sig som en god investering, hvis man vil kaste nogle penge efter den bedste kontorstol for sin ryg. For i betragtning af hvor mange timer man bruger i sin kontorstol, er prisen faktisk ikke specielt høj, når man samtidig tænker på, hvilken gavnlig effekt det har for livet.

 

Disse aspekter skal du kigge på når den bedste kontorstol skal vælges

Når du skal vælge den bedste kontorstol, handler det selvfølgelig primært om at finde en, som passer godt til din fysik. Men derudover er der nogle aspekter som mere handler om personlige præferencer, samt hvilke omgivelser man sidder i til dagligt.

Der findes nemlig utroligt mange forskellige typer kontorstole, og der er ikke én som er den bedst for alle. Fordi vi alle er forskelligt bygget, vil den bedste kontorstol for mig ikke nødvendigvis være den bedste for dig. Derfor kan det også være svært at bruge ‘bedst-i-test’-anmeldelser til ret meget, da du ikke kan vide dig sikker på at have samme fysik og præferencer som testpersonen.

Tænk over de forskellige aspekter, som udgør en god kontorstol. Vi gennemgår herunder alle de forskellige ting der bør tages højde for, så du er klædt bedst muligt på, til at vælge den bedste kontorstol for dig og din ryg.

 

Hvilken model-type er bedst for dig?

Noget af det første du bør overveje, når du skal vælge den bedste kontorstol for dig, er hvilken model du foretrækker, herunder hvor stor stolen skal være.

Hvis du selv ikke er specielt høj, skal du eksempelvis ikke vælge en stor stol med et stort sæde. Det vil nemlig ramme dine knæled og på den måde skære af for blodcirkulationen. Omvendt bør du vælge en lidt større stol, hvis du selv har en større fysik.

Alt efter hvor meget du bruger din kontorstol, kan du også overveje, hvor avanceret den skal være. Hvis du sidder i den hele dagen lang, er det fx. dejligt hvis den har en masse smarte funktioner og justeringsmuligheder, så du kan skifte arbejdsposition efter behag i løbet af dagen. Hvis du sidder meget ned, er det nemlig en fin idé at justere siddestilling i løbet af dagen, da det sætter gang i blodgennemstrømningen og bringer næring rundt i kroppen.

 

Hvilke indstillings- og højdejusterings-muligheder er der?

Det er altid vigtigt, at din kontorstol har forskellige muligheder i forhold til specielt højdejustering. Hvis stolen ikke passer til din krop og dine behov, er den praktisk talt ubrugelig. Der er nemlig nogle stole, som simpelthen har en minimums- eller maksimumshøjde, som ikke vil passe til dine behov. 

Derfor er det vigtigt at undersøge, og det er smartest at gå efter stole som kan justeres, så du kan sikre en ergonomisk korrekt siddeposition.

Men det kan faktisk også være vigtigt at overveje, hvor på stolen disse justeringsmuligheder er placeret. Hvis de sidder dumt i forhold din siddeposition, kan det være besværligt at justere i løbet af arbejdsdagen.

 

Hvilket vip foretrækker du?

Kontorstole kommer med flere forskellige slags vip, og det kan måske godt være lidt indviklet at finde rundt i. Herunder gennemgår vi kort hvilke muligheder du vil blive præsenteret for, når du skal vælge den bedst kontorstol for dig.

Bagudvip

Bagudvip, eller ‘direktørvip’ som det også kaldes, er super rart at have, hvis man bruger sin kontorstol meget i hverdagen. Det kan være rigtig rart, hvis man fx. taler meget i telefon eller har en lang samtale. Derudover forbedrer det også blodgennemstrømningen, når du vipper i stolen.

Fremadvip

Fremadvip er smart, når du gerne vil kunne variere din arbejdsstilling helt nemt og ubesværet. Det er bl.a. med til at forebygge rygproblemer og hjælper til en bedre holdning i ryggen. Det er specielt smart, hvis du ofte arbejder lidt fremadlænet mod skrivebordet.

Multisynkron

Hvis du vil have det bedste fra begge verdener, er multisynkron valget for dig. Her får du altså en kontorstol som både har bagudvip og fremadvip.

 

Hårde eller bløde hjul?

Hvilken type hjul ens kontorstol skal have, er nok ikke det første man tænker på, når man prøver at finde den bedste kontorstol. Det er da heller ikke altafgørende, men alt efter hvilket underlag du arbejder på, kan det altså stadig godt have noget at skulle have sagt.

Ofte vil du nemlig kunne vælge mellem bløde eller hårde hjul.

Groft sagt kan man sige, at hvis du arbejder på bløde underlag som eksempelvis gulvtæpper, vil hårde hjul være at foretrække, da de vil køre let henover det. Omvendt giver det god mening med bløde hjul, hvis man arbejder på hårdere underlag som fx. trægulve eller linoleumsgulve.

 

Hvilken slags betræk?

Når du skal have valgt, hvilken kontorstol der er bedst for dig, kan du også med fordel tænke over betrækket. Det er sjældent noget der vil have kæmpe indflydelse på ergonomien, men i forhold til æstetik, slidstyrke og rengøring, betyder det alligevel noget.

Her kan du som regel vælge mellem uld, skind eller kunststof. 

Skind er et super godt valg, hvis du vil have et betræk som bare bliver ved med at se godt ud år efter år. Det er rigtigt nemt at have med at gøre og ligeledes nemt at rengøre.

Uld tilbyder rigtig lækker komfort og er samtidig både smudsafvisende og har stor slidstyrke. 

Kunststof er et rigtig godt valg til mange kontorstole, grundet den store slidstyrke, samt den gode evne til nemt at komme af med skidt og snavs.

 

Har du brug for tilvalg?

Når kontorstolen skal vælges, er der også nogle tilvalg som kan laves. Der er således noget ekstraudstyr, som kan gøre det endnu mere behageligt for dig at bruge din kontorstol.

  • Armlæn: Nok det mest udbredte og populære tilvalg på kontorstole. Det er en super lækker feature at have med på sin stol, da det giver mulighed for at hvile armene og samtidig aflaste dine skuldre.
  • Nakkestøtte: Hvis du tit læner dig bagover undervejs i løbet af arbejdsdagen, kan det være en god idé med en nakkestøtte. Den vil nemlig være med til at skabe noget afveksling, samt agere som aflastning til din nakkemuskulatur.
  • Lændepumpe/-støtte: En behagelig ekstra-funktion, som giver god støtte til lænden på de større ryglæn.

Find de bedste kontorstole online hos Kontorzonen

På Kontorzonen.dk og i butikken kan du altid finde et bredt udvalg af mange forskellige og lækre kontorstole. Vores prisniveau spænder vidt og alle de anerkendte brands er repræsenteret i udvalget, hvorfor vi selvfølgelig håber på, at du kan finde den kontorstol, som er den bedste for dig.

Hvis du gerne vil prøve stolen inden køb, er du selvfølgelig mere end velkommen til at besøge vores butik i Glostrup.

 

Vi glæder os til at tage imod dig!

Vælg venligst om du er erhverv eller privat

usercartcrosschevron-uparrow-left
Indkøbskurv
Der er ingen produkter i kurven!
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram