Hvis du sidder meget ned i løbet af dagen, er det meget vigtigt, at du har den bedste kontorstol til din krop og fysik. At sidde ordentligt har mange positive effekter på både krop, humør og produktivitet, hvorfor man virkelig bør prioritere en ordentlig kontorstol.
Er du i tvivl om, hvad du skal overveje, inden du køber en kontorstol? Hos Kontorzonen har vi lavet denne guide, hvori vi prøver at komme ind på alle de vigtigste aspekter, når den bedste kontorstol skal vælges.
Læs med videre og bliv klogere på, hvordan du vælger den kontorstol der er bedst for dig og din krop.
Den bedste kontorstol du kan investere i er en ergonomisk kontorstol. Hvis man arbejder på kontor, vil man tilbringe uanede mængder tid siddende i en kontorstol. Er den, du sidder i, ikke specielt god, vil du hurtigt kunne risikere at blive hæmmet af det.
Du risikerer at få problemer med både ryg og lænd, hvilket også kan have en negativ effekt på din trivsel og dermed også arbejdsproduktivitet. Tal fra Danmarks Statistik viser gså, at lænderygsmerter betragtes som den mest udbredte sygdom i Danmark. Samtidig er det også den sygdom, som er årsag til flest lægebesøg og sygedage.
Derfor kan det være en god idé at investere i en ergonomisk kontorstol, som kan give dig et energiboost på niveau med en ferie til varme eksotiske rejsemål.
Du kan læse mere om hvad ergonomi er, og hvorfor det er vigtigt her.
Når du skal vælge den bedste kontorstol, handler det primært om at finde en, som passer godt til din fysik. Derudover er der nogle aspekter, som mere handler om personlige præferencer, samt hvilke omgivelser man sidder i til dagligt.
Der findes utroligt mange forskellige typer kontorstole, og der er ikke én, som er den bedste for alle, da vi alle er bygget forskellig. Derfor er der en række aspekter, du bør kigge efter, når den bedste kontorstol skal vælges:
Noget af det første du bør overveje, når du skal vælge den bedste kontorstol for dig, er hvilken model du foretrækker, herunder hvor stor stolen skal være.
Hvis du ikke er specielt høj, skal du eksempelvis ikke vælge en stor stol med et stort sæde. Det vil nemlig ramme dine knæled og på den måde skære af for blodcirkulationen. Omvendt bør du vælge en lidt større stol, hvis du selv har en større fysik.
Alt efter hvor meget du bruger din kontorstol, kan du også overveje, hvor avanceret den skal være. Hvis du sidder i den hele dagen, er det fx dejligt, hvis den har mange smarte funktioner og justeringsmuligheder, så du kan skifte arbejdsposition efter behag i løbet af dagen. Hvis du sidder meget ned, er det nemlig en fin idé at justere siddestilling i løbet af dagen, da det sætter gang i blodgennemstrømningen og bringer næring rundt i kroppen.
Det er vigtigt, at din kontorstol kan indstilles i højden. Nogle stole har en minimums- eller maksimumshøjde, og vil derfor ikke passe til dine behov. Hvis kontorstolen ikke passer til din krop og dine behov, er den praktisk talt ubrugelig.
Derfor er det vigtigt at vælge kontorstole, som kan justeres, så du kan sikre en korrekt ergonomisk siddeposition. Her kan du læse Arbejdstilsynets vejledning om, hvordan du indstiller din kontorstol korrekt.
Kontorstole kommer med flere forskellige slags vip, hvilket kan være lidt indviklet at finde rundt i. Herunder gennemgår vi kort hvilke muligheder, du vil blive præsenteret for, når du skal vælge den bedst kontorstol for dig.
Bagudvip eller ‘direktørvip’, som det også kaldes, er rart at have, hvis man bruger sin kontorstol meget i hverdagen. Det kan være rigtig rart, hvis man fx taler meget i telefon eller har en lang samtale. Derudover forbedrer det også blodgennemstrømningen, når du vipper i stolen.
Fremadvip er smart, når du gerne vil kunne variere din arbejdsstilling nemt og ubesværet. Det er bl.a. med til at forebygge rygproblemer, da det hjælper til en bedre holdning i ryggen. Det er specielt smart, hvis du ofte arbejder lidt fremadlænet mod skrivebordet.
Hvis du vil have det bedste fra begge verdener, er multisynkron valget for dig. Her får du altså en kontorstol som både har bagudvip og fremadvip.
Hvilken type hjul ens kontorstol skal have, er nok ikke det første man tænker på, når man prøver at finde den bedste kontorstol. Det er heller ikke altafgørende, men alt efter hvilket underlag du arbejder på, kan det altså stadig have noget at skulle have sagt.
Ofte vil du nemlig kunne vælge mellem bløde eller hårde hjul. Groft sagt kan man sige, at hvis du arbejder på bløde underlag som eksempelvis gulvtæpper, vil hårde hjul være at foretrække, da de vil køre let henover det. Omvendt giver det god mening med bløde hjul, hvis man arbejder på hårdere underlag som fx. trægulve eller linoleumsgulve.
Når du skal have valgt, hvilken kontorstol der er bedst for dig, kan du også med fordel tænke over betrækket. Det er sjældent noget der vil have kæmpe indflydelse på ergonomien, men i forhold til æstetik, slidstyrke og rengøring, betyder det alligevel noget.
Her kan du som regel vælge mellem uld, skind eller kunststof.
Skind er et super godt valg, hvis du vil have et betræk som bare bliver ved med at se godt ud år efter år. Det er rigtigt nemt at have med at gøre og ligeledes nemt at rengøre.
Uld tilbyder rigtig lækker komfort og er samtidig både smudsafvisende og har stor slidstyrke.
Kunststof er et rigtig godt valg til mange kontorstole, grundet den store slidstyrke, samt den gode evne til nemt at komme af med skidt og snavs.
Når kontorstolen skal vælges, er der også nogle tilvalg som kan laves. Der er således noget ekstraudstyr, som kan gøre det endnu mere behageligt for dig at bruge din kontorstol.
På Kontorzonen.dk og i butikken kan du altid finde et bredt udvalg af mange forskellige og lækre kontorstole. Vores prisniveau spænder vidt og alle de anerkendte brands er repræsenteret i udvalget, hvorfor vi selvfølgelig håber på, at du kan finde den kontorstol, som er den bedste for dig. Udover nye kontorstole forhandler KontorZonen også et væld af brugte kontorstole.
Hvis du gerne vil prøve stolen inden køb, er du selvfølgelig mere end velkommen til at besøge vores butik i Glostrup.
Vi glæder os til at tage imod dig!