FALK stolen er designet af den danske designer Thomas Pedersen, manden bag Stingray stolen. Karakteristisk for Pedersens designs er klassiske organiske linjer kombineret med innovative ideer og detaljer. Disse kvaliteter er der også lagt fokus på i FALK stolen, hvor det klassiske design er blevet opgraderet med innovative processer og nye ressourcer – nemlig vores skrald.
EU-miljømærket (EU-blomsten) arbejder for at reducere den samlede miljøpåvirkning fra produktion og forbrug. Derfor vurderer EU Ecolabel hele produktets livscyklus og de miljøproblemer, der opstår undervejs – til gavn for miljøet, klimaet, mennesker og jordens ressourcer.